Potentiel energi er lagret energi, som et objekt har på grund af sin position eller tilstand. Den mest almindelige form i skolen er tyngdepotentiel energi: jo højere noget er løftet, jo mere energi er lagret, fordi tyngdekraften kan trække det ned igen (E = m·g·h). En spændt fjeder eller elastik har elastisk potentiel energi, som frigives, når den slippes. Potentiel energi bliver ofte til kinetisk energi: et lod, der falder, mister højdeenergi og får fart, og den samlede energi er (næsten) bevaret.
1 undervisningsfilm
1 modeller
1 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Potentiel energi. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Par slipper en genstand fra to højder og sammenligner nedslaget.
Par viser med armstræk, hvordan potentiel energi afhænger af masse og højde.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Lad eleverne forsøge at tegne en maskine, der kører for evigt — og find ud af, hvor energien forsvinder hen.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Alt, der bevæger sig — fra planeter til muskler — følger de samme love om kræfter og energi.
Spørg eleverne: Hvilke kræfter virker, når noget bevæger sig — og hvor kan vi se det i hverdagen og i kroppen?
Energi bliver aldrig til eller forsvinder, men skifter form — og hver omdannelse har et tab.
Spørg eleverne: Hvilke energiformer er i spil, og hvor går energien tabt, når den omdannes?