Energi skifter hele tiden form, men den forsvinder aldrig og opstår aldrig af sig selv. Det kaldes energibevarelse. Kemisk energi i mad eller brændstof kan blive til bevægelse og varme. Solens lys kan blive til elektricitet i en solcelle eller til kemisk energi i planter. Et faldende lod omdanner højdeenergi til fart. Ved næsten alle omdannelser går noget energi tabt som varme til omgivelserne – derfor findes der ingen maskine, der er 100 % effektiv.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
1 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Energiomsætning. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupperne følger energien fra mad til muskler, løft, sænkning og bremsning (varme).
Eleverne bremser i tre omgange og ser, at bevægelsesenergi bliver til varme — eller elektricitet med en generatorbremse.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Hold en lommeregner med solcelle op mod lyset og dæk den til: Hvad sker der, og hvorfor?
Bed eleverne følge energien fra Solen til deres morgenmad — se så videoen, og ret tegningen til.
Lad eleverne forsøge at tegne en maskine, der kører for evigt — og find ud af, hvor energien forsvinder hen.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.
Spørg eleverne: Hvad viser en model godt — og hvad udelader den?
Energi bliver aldrig til eller forsvinder, men skifter form — og hver omdannelse har et tab.
Spørg eleverne: Hvilke energiformer er i spil, og hvor går energien tabt, når den omdannes?