Kemiske bindinger er de kræfter, der holder atomer sammen i molekyler og materialer, og typen af binding bestemmer meget om et stofs egenskaber. Ved ionbinding afgiver ét atom elektroner til et andet, så der dannes ladede ioner, der tiltrækker hinanden (som i almindeligt salt). Ved kovalent binding deler atomerne i stedet elektroner mellem sig (som i vand). Metalbinding findes i metaller, hvor atomerne deler et 'hav' af frie elektroner, hvilket forklarer, at metaller leder strøm og varme godt. Bindingstypen afgør bl.a., om et stof leder strøm, hvilket smeltepunkt det har, og om det opløses i vand.
1 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Bindingstyper. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Plus- og minus-ioner finder hinanden og bygger et gitter som på et skakbræt.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Hvorfor leder metaller strøm og kan bøjes? Svaret ligger i metalbindingen.
Hvorfor binder atomer sig sammen? En enkel introduktion til de tre slags bindinger.
Hvordan opstår ionbindingen mellem et metal og et ikke-metal, fx natrium og klor?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.
Spørg eleverne: Hvad viser en model godt — og hvad udelader den?
Stoffers egenskaber og reaktioner kan forklares ud fra, hvilke atomer og bindinger de består af.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne kan forklare, hvordan et stof opfører sig og reagerer?