DNA er molekylet, der bærer arveanlæggene i næsten alle levende organismer. Det er bygget som en dobbeltspiral, hvor rækkefølgen af fire baser (A, T, C og G) udgør en kode. Koden bestemmer, hvordan cellen bygger proteiner, og dermed hvilke egenskaber en organisme får. DNA sidder i cellekernen, pakket i kromosomer, og bliver kopieret, hver gang en celle deler sig, så alle nye celler får samme information.
1 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
3 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop DNA. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper danner basepar og kæder af DNA, og en anden gruppe kopierer kæden.
Grupper finder og retter det ene forkerte basepar i en DNA-kæde.
Grupper bygger en DNA-kæde af ispinde eller pap og laver derefter en kopi af en anden gruppes kæde.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Spørg eleverne: Hvad har I arvet, og hvad har I lært? Se videoen, og tal om, hvad DNA kan og ikke kan.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Stråling kan både hjælpe og skade — det afhænger af type, mængde og hvor længe kroppen udsættes for den.
Spørg eleverne: Hvornår er stråling en fordel, og hvornår er den en risiko for kroppen?
Livets byggesten er cellerne, og arvematerialet i dem bestemmer, hvordan organismer ser ud og fungerer — og kan ændre sig.
Spørg eleverne: Hvad sker der i cellerne og i arvematerialet — og hvad sker der, når arvematerialet ændrer sig?
Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.
Spørg eleverne: Hvad viser en model godt — og hvad udelader den?