En mutation er en tilfældig ændring i DNA'et — det kan være, at et enkelt bogstav i koden byttes ud, eller at et helt stykke DNA mangler eller er kommet til. De fleste mutationer har ingen mærkbar effekt, nogle er skadelige, og et fåtal er til fordel for organismen. Mutationer opstår hele tiden, bl.a. når celler kopierer deres DNA forkert, eller når DNA'et påvirkes udefra af fx UV-stråling. Selvom mutationer for det enkelte individ sjældent er en fordel, skaber de den genetiske variation, som evolution bygger videre på.
3 undervisningsfilm
1 arbejdsark
3 quizzer
5 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Mutation. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
En bevægelsesrække ændres én del ad gangen som en mutation.
En terning afgør tilfældigt, hvordan bevægelsesrækken ændres.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Brug som perspektivering til celledeling: hvad sker der, når kontrollen af celledelingen svigter?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Stråling kan både hjælpe og skade — det afhænger af type, mængde og hvor længe kroppen udsættes for den.
Spørg eleverne: Hvornår er stråling en fordel, og hvornår er den en risiko for kroppen?
Livets byggesten er cellerne, og arvematerialet i dem bestemmer, hvordan organismer ser ud og fungerer — og kan ændre sig.
Spørg eleverne: Hvad sker der i cellerne og i arvematerialet — og hvad sker der, når arvematerialet ændrer sig?
Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber hos dyr og planter giver en fordel, når miljøet ændrer sig — fx bliver surere, får mindre ilt eller bliver varmere?