Nedsivning er, når regnvand siver ned gennem jordlagene, indtil det når grundvandet – vandet, der fylder porerne og sprækkerne i undergrunden. Hvor hurtigt det går, afhænger af jordtypen: sand slipper vandet hurtigt igennem, ler bremser det. Undervejs bliver vandet naturligt filtreret, og det er en vigtig grund til, at dansk drikkevand kan renses forholdsvis enkelt. Men nedsivningen er sårbar: hvis skadelige stoffer havner på overfladen, kan de sive ned i grundvandet.
2 undervisningsfilm
1 arbejdsark
2 quizzer
3 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Nedsivning til undergrund. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Jordkorn og vand: vandet går gennem åbne porte, og tættere jord giver afstrømning.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Hvor kommer ferskvand fra? Start med at følge en regndråbe ned i jorden.
Den lange og visuelle forklaring med modeller af grundvand og brønde. Vis et uddrag.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Måden vi dyrker jorden på påvirker vand, natur og klima — og politiske valg afgør, hvordan hensyn vægtes.
Spørg eleverne: Hvilke hensyn skal vægtes mod hinanden, når vi dyrker jorden og passer på naturen?
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?
Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber hos dyr og planter giver en fordel, når miljøet ændrer sig — fx bliver surere, får mindre ilt eller bliver varmere?