Albedo er et mål for, hvor stor en del af sollyset en overflade reflekterer tilbage, angivet som en værdi mellem 0 (absorberer alt lys) og 1 (reflekterer alt lys). Lyse overflader som frisk sne og is har høj albedo, mens mørke overflader som skov og hav har lav albedo og absorberer mere varme. Albedo har stor betydning for klimaet: når is og sne smelter pga. global opvarmning, erstattes de lyse overflader af mørkere hav eller jord, som absorberer mere varme — hvilket forstærker opvarmningen yderligere. Det er en af grundene til, at Arktis opvarmes hurtigere end resten af kloden.
3 undervisningsfilm
1 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Albedo-effekten. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper på fire løber til en terning, der afgør, hvor mange der absorberes — de reflekterede vender tilbage til køen.
Solstråler lander på is eller hav: isen kaster dem tilbage, havet holder fast — og efterhånden som isen smelter, bliver flere stående. (Nyt forslag.)
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Skyer kan både varme og køle. Lad eleverne gætte, hvad de tror, før I ser videoen.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.
Spørg eleverne: Hvordan driver Solens energi vejret, vinden og havstrømmene?
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber hos dyr og planter giver en fordel, når miljøet ændrer sig — fx bliver surere, får mindre ilt eller bliver varmere?
Klimaet styres af energi fra Solen og af, hvad der er i atmosfæren — og mennesket er blevet en del af regnestykket.
Spørg eleverne: Hvordan hænger energi fra Solen, atmosfæren og menneskets aktiviteter sammen i klimaet — og hvad kan vi gøre ved det?