Lufttryk er den kraft pr. areal, luftens molekyler udøver, når de støder ind i overflader. Ét molekyle betyder næsten intet, men alle sammen giver de et tryk – ved havoverfladen cirka 101 kPa. Vi mærker det ikke, fordi der er tryk inde i kroppen, og fordi det virker fra alle sider. Det er forskelle i tryk, der giver synlige effekter: er trykket højere på den ene side af en flade, opstår der en kraft. Det er princippet bag mange klassiske lufttryksforsøg.
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Lufttryk. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne går rundt i en firkant, der bliver mindre, og tæller vendinger som molekyler, der møder kanten.
Alle går fra højtryk til lavtryk, og navnene byttes, så luften må finde en ny vej.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Luft vejer noget — og det mærker vi som lufttryk. Prøv først et lille forsøg med en ballon eller en sugekop.
Historien om barometeret og hvordan lufttryk bruges til at forudsige vejret.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.
Spørg eleverne: Hvordan driver Solens energi vejret, vinden og havstrømmene?