Solens energi rammer Jorden ujævnt — mest ved ækvator, mindst ved polerne — og denne forskel sætter både hav og atmosfære i bevægelse. Varmt vand og varm luft er lettere og stiger, mens koldt vand og kold luft synker, og det skaber strømme, der transporterer energi fra varme til kolde områder. I havet giver det store, vedvarende havstrømme, der bl.a. gør Nordvesteuropas klima mildere, end breddegraden ellers ville tilsige. I atmosfæren giver de samme temperaturforskelle vind og store vejrsystemer. Hav og vind fungerer derfor som Jordens 'varmefordelingssystem', der udjævner temperaturforskelle mellem områder.
2 undervisningsfilm
1 arbejdsark
5 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Energistrømme. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Par afleverer en bold som energi med vinden og går sidelæns sammen; på "vindstille" stopper det.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Havstrømme flytter varme rundt på kloden. Se videoen sammen med et verdenskort.
Den lange version om overfladestrømme, dybhavets strømme og vindens rolle.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.
Spørg eleverne: Hvordan driver Solens energi vejret, vinden og havstrømmene?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?