Fotosyntese er den proces, hvor grønne planter, alger og nogle bakterier omdanner sollys, vand og kuldioxid til druesukker (glukose) og ilt. Det foregår især i bladenes grønkorn, hvor klorofyl opfanger lysenergien. Glukosen bruger planten som brændstof og byggemateriale til at vokse, mens ilten frigives til luften som et biprodukt — den ilt, som næsten alt andet liv på Jorden er afhængig af. Fotosyntese er samtidig starten på stort set alle fødekæder, fordi den er det sted, hvor solens energi først bindes i organisk stof.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Fotosyntese. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper henter vand, CO₂ og lys, én brik ad gangen, og samler flest muligt komplette sæt til fotosyntese.
Eleverne går på stedet (respiration) og viser fotosyntese med armene, når der er lys.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Kort og tydelig: hvordan planter laver sukker af lys, vand og CO₂ — og hvad det har med vores mad at gøre.
Lavet til skolebrug i enkel tegnestil — god som repetition, efter I har lavet fotosyntese-forsøg.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
I et økosystem hænger planter, dyr og mikroorganismer sammen — ændres ét led, mærkes det andre steder.
Spørg eleverne: Hvad sker der i et økosystem, hvis ét led ændrer sig eller forsvinder?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?
Energi bliver aldrig til eller forsvinder, men skifter form — og hver omdannelse har et tab.
Spørg eleverne: Hvilke energiformer er i spil, og hvor går energien tabt, når den omdannes?