Natur og politik mødes ofte i konkrete interessekonflikter, hvor hensynet til miljø og biodiversitet skal afvejes mod økonomiske og erhvervsmæssige interesser. Et centralt dansk eksempel er 'Den Grønne Trepart' — en aftale indgået i 2024 mellem regeringen, landbruget, industrien og grønne organisationer om et grønt Danmark. Aftalen indeholder bl.a. en CO₂-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorder (som udleder meget CO₂, når de dyrkes) og en historisk stor skovrejsning og naturgenopretning. Aftalen viser, hvordan politiske kompromiser mellem meget forskellige interesser kan forme, hvordan et lands natur og landbrug udvikler sig fremover.
1 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Natur og politik. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne er arealer fordelt på seks felter og flytter efter fiktive politiske udspil.
Grupper går og finder et kompromis, der hjælper mindst to af fire hensyn.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Måden vi dyrker jorden på påvirker vand, natur og klima — og politiske valg afgør, hvordan hensyn vægtes.
Spørg eleverne: Hvilke hensyn skal vægtes mod hinanden, når vi dyrker jorden og passer på naturen?
I et økosystem hænger planter, dyr og mikroorganismer sammen — ændres ét led, mærkes det andre steder.
Spørg eleverne: Hvad sker der i et økosystem, hvis ét led ændrer sig eller forsvinder?