Det økologiske fodaftryk er et mål for, hvor meget produktivt land- og havareal der kræves for at dække en persons, en befolknings eller et produkts forbrug af ressourcer og optag af affald (især CO₂). Fodaftrykket måles i 'globale hektar' og sammenlignes ofte med Jordens biokapacitet — den mængde areal, der reelt er til rådighed. I dag bruger menneskeheden samlet set mere, end Jorden kan nå at gendanne, hvilket betyder, at vi 'låner' fra fremtiden. Rige lande har typisk et markant større fodaftryk pr. indbygger end fattigere lande — begrebet bruges til at synliggøre, hvor bæredygtig en livsstil reelt er.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Økologisk fodaftryk. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper sammenligner antal ture, når de kører hver for sig, to og to eller sammen.
Par sammenligner ture, når de bruger en ting flere gange.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Et foredrag, der kan give anledning til en 'tallerkenundersøgelse': hvad spiser vi, og hvad betyder det for klimaet?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Måden vi dyrker jorden på påvirker vand, natur og klima — og politiske valg afgør, hvordan hensyn vægtes.
Spørg eleverne: Hvilke hensyn skal vægtes mod hinanden, når vi dyrker jorden og passer på naturen?
Vi bruger ressourcer hurtigere, end de kan genskabes — bæredygtighed handler om at få det til at hænge sammen på længere sigt.
Spørg eleverne: Hvad kræver det at bruge ressourcer, så de også rækker til fremtiden?
Klimaet styres af energi fra Solen og af, hvad der er i atmosfæren — og mennesket er blevet en del af regnestykket.
Spørg eleverne: Hvordan hænger energi fra Solen, atmosfæren og menneskets aktiviteter sammen i klimaet — og hvad kan vi gøre ved det?