Klima er de gennemsnitlige vejrforhold for et område over en lang periode, typisk 30 år, i modsætning til vejr, som er tilstanden lige nu. Jordens klima har altid ændret sig naturligt, men siden industrialiseringen har menneskets udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændsler forstærket den naturlige drivhuseffekt og drevet en hurtig global opvarmning. Konsekvenserne omfatter bl.a. smeltende is, stigende havniveau, hyppigere ekstremvejr og ændrede levevilkår for mennesker og naturens arter. Der er i dag bred videnskabelig enighed om, at den nuværende globale opvarmning primært er menneskeskabt.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Klima. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Læreren råber ti vejrdage, og eleverne bevæger sig og tæller varme dage for at skelne vejr fra klima.
En prognose bliver til bevægelse: gang, hælløft og armcirkler i tørvejr, regn og vind.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Lad eleverne tegne et kredsløb for kulstof, før I ser videoen — og tilføj så menneskets rolle.
Brug artiklen til at sætte pH-skalaen ind i en virkelig sammenhæng: CO₂ gør havene mere sure.
Kort og klar introduktion — god som engelsk fagtekst, hvis klassen arbejder med fagsprog.
Brug sammen med et forsøg om drivhuseffekt: hvad forårsager den observerede opvarmning?
Skrevet af DMI's klimaforskere til gymnasiet: på dansk og tæt på den danske virkelighed.
En dansk forklaring på, hvad der driver klimaet — god som fælles læsning.
Kort og visuel: sæt nutidens CO₂ ind i en lang historie med istider og varmeperioder.
Skyer kan både varme og køle. Lad eleverne gætte, hvad de tror, før I ser videoen.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber hos dyr og planter giver en fordel, når miljøet ændrer sig — fx bliver surere, får mindre ilt eller bliver varmere?
Klimaet styres af energi fra Solen og af, hvad der er i atmosfæren — og mennesket er blevet en del af regnestykket.
Spørg eleverne: Hvordan hænger energi fra Solen, atmosfæren og menneskets aktiviteter sammen i klimaet — og hvad kan vi gøre ved det?