Kulstof-14 er en svagt radioaktiv isotop af grundstoffet kulstof, som dannes højt oppe i atmosfæren, når kosmisk stråling rammer nitrogenatomer. Kulstof-14 optages sammen med almindeligt kulstof-12 i alle levende organismer, så længe de er i live. Når en organisme dør, stopper optaget, og den kulstof-14, der allerede findes i den, begynder at henfalde med en kendt halveringstid på ca. 5.730 år. Ved at måle, hvor meget kulstof-14 der er tilbage i fx et stykke træ eller knogle, kan forskere beregne, hvor længe siden organismen døde — en metode kendt som kulstof-14-datering, som er uvurderlig i arkæologi og geologi.
1 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 ressourcer
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Spørg: Hvordan kan man vide, hvor gammel en knogle eller et stykke træ er? Se videoen, og afprøv ideen med en halveringstidsøvelse.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.
Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er der tale om, og hvad kan den gøre ved stof?