Kosmisk stråling består af højenergipartikler — primært protoner og atomkerner — der konstant bombarderer Jorden fra det dybe rum, dannet af bl.a. eksploderende stjerner og andre voldsomme begivenheder i universet. Når partiklerne rammer Jordens atmosfære øverst, kolliderer de med luftens molekyler og skaber byger af nye, sekundære partikler, som til dels når helt ned til jordoverfladen. Jordens magnetfelt og atmosfære fungerer tilsammen som et beskyttende skjold, der afbøjer og opfanger det meste af strålingen. Uden denne beskyttelse ville kosmisk stråling udgøre en langt større sundhedsrisiko, særligt for astronauter og flypersonale, der udsættes for mere af den.
3 undervisningsfilm
1 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Kosmisk stråling. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Tempoet stiger fra havniveau over bjerg til flyvehøjde som et billede på stærkere kosmisk stråling.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Perfekt til en samtale om risiko: hvad er farligt, og hvad er blot ukendt?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Stråling kan både hjælpe og skade — det afhænger af type, mængde og hvor længe kroppen udsættes for den.
Spørg eleverne: Hvornår er stråling en fordel, og hvornår er den en risiko for kroppen?
Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.
Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er der tale om, og hvad kan den gøre ved stof?
Himmellegemernes bevægelser kan forudsiges med de samme love, og vores viden om dem bygger på observationer med stadig bedre instrumenter.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og modeller bruger vi til at forstå himmellegemernes bevægelser?