Et teleskop samler elektromagnetisk stråling – oftest lys – fra et stort område og samler den i ét punkt, hvor der dannes et billede. Refraktorer bruger linser, reflektorer bruger et krumt spejl. De fleste store teleskoper er reflektorer, fordi store spejle er lettere at lave end store linser. Jo større åbning (apertur), jo mere lys og jo svagere objekter kan man se. Nogle teleskoper opfanger radio- eller røntgenstråling og sidder ofte i rummet.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Et længere foredrag: brug et uddrag, hvis klassen kun skal se en del. Det binder elektromagnetiske bølger sammen med astronomi.
Spørg: Hvordan kan vi vide, hvad en stjerne består af, når vi aldrig kan komme derhen?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Naturvidenskabens viden bygger på observationer, forsøg og modeller, der ændres, når nye resultater kommer til.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og forsøg fik forskerne til at ændre deres forståelse?
Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.
Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er der tale om, og hvad kan den gøre ved stof?
Himmellegemernes bevægelser kan forudsiges med de samme love, og vores viden om dem bygger på observationer med stadig bedre instrumenter.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og modeller bruger vi til at forstå himmellegemernes bevægelser?