Det geologiske kredsløb (bjergartskredsløbet) beskriver, hvordan bjergarter over lang tid omdannes fra én type til en anden. Magma fra Jordens indre størkner til magmatiske bjergarter (som granit), der ved forvitring og erosion nedbrydes til sedimenter, som igen presses sammen til sedimentære bjergarter (som sandsten og kalksten). Under høj varme og tryk dybt i jordskorpen kan bjergarter omdannes til metamorfe bjergarter (som gnejs), og hvis de smelter helt, bliver de igen til magma, og kredsløbet starter forfra. Processen tager typisk millioner af år og drives af pladetektonik, vulkanisme samt vind, vand og is på overfladen.
1 undervisningsfilm
1 arbejdsark
4 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Det geologiske kredsløb. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne er stenen: de vandrer mellem magma og de tre bjergartstyper, når læreren kalder en proces.
Par finder sten med bestemte kendetegn og foreslår, hvordan stenen kan have fået sin form.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
En klassiker fra den amerikanske geologiske undersøgelse. Brug udvalgte kapitler som læsestof.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?