Proteinsyntese er den proces, hvor cellen bygger proteiner ud fra opskriften i DNA'et. Det sker i to trin: Først transskriberes den relevante del af DNA'et til et mRNA-molekyle, som kan forlade cellekernen. Dernæst oversættes mRNA'et i et ribosom, hvor det aflæses tre baser ad gangen; hvert 'codon' svarer til en bestemt aminosyre, som tRNA-molekyler bringer hen til ribosomet, og aminosyrerne kædes sammen til et færdigt protein. Proteiner udgør en stor del af kroppens byggesten og arbejdsredskaber, så proteinsyntese foregår konstant i næsten alle celler.
1 undervisningsfilm
1 arbejdsark
3 quizzer
1 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Proteinsyntese. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Elever med numre bygger rækker i en bestemt rækkefølge som aminosyrer i et protein.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Lavet til skolebrug og tegnet i enkel stil: god som repetition af, hvordan DNA bliver til proteiner.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Livets byggesten er cellerne, og arvematerialet i dem bestemmer, hvordan organismer ser ud og fungerer — og kan ændre sig.
Spørg eleverne: Hvad sker der i cellerne og i arvematerialet — og hvad sker der, når arvematerialet ændrer sig?
Kroppen er et kemisk system: surhed, stoffer og signalstoffer skal holdes i balance, for at vi har det godt.
Spørg eleverne: Hvor i kroppen møder vi kemi — fx surhed, stoffer og signalstoffer — og hvad sker der, når balancen forstyrres?