Virus er meget små smitstoffer, som ikke kan formere sig selv. De skal først ind i en levende celle og bruge cellens maskineri til at lave kopier af sig selv. Et virus består af arvemateriale (DNA eller RNA) pakket ind i en proteinkappe. Fordi det hverken har stofskifte eller kan dele sig som en celle, er forskerne uenige om, hvorvidt virus er 'levende'. Når virus formerer sig i kroppens celler, kan det ødelægge cellerne og udløse en immunreaktion – det giver symptomerne.
3 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Virus. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne spiller en celle, et virus og immunforsvar i en forenklet model.
Et møde-spil viser, hvordan færre kontakter bremser en tænkt smittekæde.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Spil en 'smittekæde' i klassen med farvede kort, og sammenlign med videoens forklaring.
Spørg: Hvad ved I om vacciner, og hvad er I i tvivl om? Brug videoen som fælles udgangspunkt.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Mikroorganismer kan være nyttige eller farlige, og sygdomme spreder sig, fordi mennesker bevæger sig og mødes.
Spørg eleverne: Hvordan spreder sygdomme sig, og hvad kan vi gøre for at begrænse smitten?
Livets byggesten er cellerne, og arvematerialet i dem bestemmer, hvordan organismer ser ud og fungerer — og kan ændre sig.
Spørg eleverne: Hvad sker der i cellerne og i arvematerialet — og hvad sker der, når arvematerialet ændrer sig?