Hormoner er kroppens kemiske budbringere. De dannes i kirtler (fx skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen og binyrerne) og udskilles direkte til blodet, som fører dem rundt i kroppen, indtil de finder frem til de celler, de skal påvirke. Hvert hormon passer kun til bestemte modtagerceller, ligesom en nøgle passer til en bestemt lås. Hormoner styrer processer, kroppen ikke kan overlade til viljen alene — bl.a. vækst, stofskifte, blodsukker, stressreaktioner og kønsudvikling — ofte via feedback, hvor niveauet af et stof bremser eller øger produktionen.
1 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Hormoner. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Hormoner finder de celler, der har den rigtige receptor, og kun de reagerer.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Spørg: Hvorfor bliver man sulten, træt eller nervøs? Hormoner har en finger med i spillet.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Mikroorganismer kan være nyttige eller farlige, og sygdomme spreder sig, fordi mennesker bevæger sig og mødes.
Spørg eleverne: Hvordan spreder sygdomme sig, og hvad kan vi gøre for at begrænse smitten?
Kroppens organer arbejder sammen, og hvad vi spiser og gør, påvirker, hvordan systemerne fungerer.
Spørg eleverne: Hvordan arbejder kroppens organer sammen, og hvordan påvirker det, vi spiser og gør, dem?
Kroppen er et kemisk system: surhed, stoffer og signalstoffer skal holdes i balance, for at vi har det godt.
Spørg eleverne: Hvor i kroppen møder vi kemi — fx surhed, stoffer og signalstoffer — og hvad sker der, når balancen forstyrres?